er en dejlig form for fod massage på specielle zoner på foden og er en skøn måde at komme i bedre balance på.
Zoneterapi har en helende, afslappende og afstressende virkning på hele mennesket. Den virker både forebyggende og helbredende på flere planer.
Grundlæggende principper
På fødderne findes et fuldstændigt kort over hele menneskekroppen. Hver del af kroppen har en zone på fødderne, som kaldes en reflekszone. Hvis der er ømhed i en reflekszone, hænger det sammen med at nerveender fra alle af kroppens organer findes på fodsålerne. Omkring disse nerveender kan der dannes krystaller, og det kan belaste hele kroppen. Imidlertid kan zoneterapi på reflekspunkterne fjerne aflejringerne i vævet, og kroppens balance kan dermed genoprettes.
Ved at mærke blokeringer i den enkelte reflekszone kan zoneterapeuten frigøre denne blokering og påvirke organerne til en bedre funktion. Zoneterapeuten kan mærke blokeringerne som en slags små gryn i foden eller som spændinger i fodens væv.
Hvem kan bruge Zoneterapi?
Zoneterapi kan benyttes af mennesker i alle aldre, som ønsker at bevare, fremme eller genoprette sundhed og livskvalitet
Zoneterapi kan bl.a. anvendes ved led- og muskelsmerter, stress, til spædbørn, kredsløbssygdomme, gravitetsproblemer, fordøjelsesproblemer, allergier, luftsvejslidelser, hormonelle lidelser, urinvejslidelser, øre- og øjenlidelser, virusinfektioner, hovedpine, migræne, idrætsskader og som smertelindring og vestimulation under fødsel mm.
Efter Behandlingen
Efter behandlingen kan kroppen reagere på flere måder. Nogle typiske reaktioner er træthed, afslappethed og dyb søvn. Urin og afføring kan ændre hyppighed, farve og lugt. Der kan også opstå en midlertidig forværring af de symptomer, patienten søger behandling for, før den egentlige bedring indtræffer. Disse reaktioner forsvinder igen.
Hvor længe varer en behandling og hvor mange gange skal man have ?
Den enkelte behandling varer mellem ½ til 1 time afhængigt af klientens tilstand og behov. Mange bruger zoneterapi, selvom de ikke har helbredsproblemer. De gør det for at styrke og vedligeholde en god sundhedstilstand.
Det er forskelligt, hvor mange behandlinger en klient skal have. Generelt kan man sige, at behandlingshyppigheden aftager gennem behandlingsforløbet. Et sådant eksempel kunne være en patient, der får 10-12 behandlinger. I de første 2 uger behandles patienten 2 gange ugentligt. Herefter 1 gang ugentligt i en måneds tid, og herefter kan klienten komme hver 14. dag for til slut at komme 1 gang om måneden.
Jeg er uddannet FDZ Zoneterapeut og har mange års erfaring i denne form for behandling.